Brug analyser og undgå at spilde penge på markedsføring, der ikke virker

Brug analyser og undgå at spilde penge på markedsføring, der ikke virker
Laura Riis Frederiksen Laura Riis Frederiksen | Udgivet: 19. januar 2024

Der er rift om annoncepladserne på første parket, og dit SoMe-opslag har kun 3 sekunder til at fange alles opmærksomhed, når det endelig vises. Det er markedsføringens barske realitet.

Hvordan undgår du at bruge store summer på markedsføring, der ikke giver de ønskede resultater? 

Med brugerundersøgelser kan du:

  • Gøre din markedsføring mere målrettet og effektivt
  • Foreslå nye tjenester eller produkter / foreslå forbedringer til eksisterende
  • Identificerer din position i forhold til konkurrenterne

Det er de færreste, der begynder at producere et produkt uden at lave markedsundersøgelser først, så hvorfor investerer i markedsføring uden at have foretaget brugerundersøgelser først?

Brugerundersøgelser med hver deres formål

Kendskabsanalysen giver viden om, hvor kendt din virksomhed er blandt målgruppen – samt hvad du er kendt for. Derudover bliver din kendskabsgrad sammenlignet med dine konkurrenters.

Kundeanalysen giver dig indsigt i, hvem dine kunder er. Du lærer at forstå deres behov, og du får viden om, hvad de ønsker og forventer. Kundeanalysen er opbygget efter personaer, så du efterfølgende har en direkte modtager, du kan målrette dit content mod.

Konkurrentanalysen finder ud af, hvordan pengene rækker længst set i forhold til, hvordan konkurrenterne bruger deres penge. Her er der særligt fokus på din og dine konkurrenters online tilstedeværelse.

UX-undersøgelsen handler om målgruppens ageren på din hjemmeside eller webshop. Med denne undersøgelse kan du optimere på brugeroplevelsen. Det er ærgerligt at bruge en masse penge på at få målgruppen ind på din hjemmeside, hvis ikke hjemmesiden kan konvertere dem til kunder.

Fokusgruppeanalysen er ideel til at foreslå nye produkter og tjenester eller til at teste et koncept. Har du noget i støbeskeen, som du gerne vil have målgruppen til at teste? Eller ønsker du kvalitative indsigter til din kundeanalyse, så er en fokusgruppe et oplagt valg.

Hvis du gerne vil vide mere om de forskellige typer af analyser og brugerundersøgelser, kan du læse mere om dem her.

Et forstørrelsesglas, der ligger ovenpå nogle grafer i rød

Hvorfor brugerundersøgelser? Få en indsigtsfuld målgruppeforståelse

Brugerundersøgelser giver dig en dybere forståelse af din målgruppe. Ved at indsamle feedback direkte fra brugerne får du indsigt i deres behov, præferencer og smag. Denne indsigt gør det muligt at skabe målrettede kampagner, der taler til dine kunders interesser og værdier. Du kan tilpasse din markedsføring, så den er mere relevant for din målgruppe. Det øger sandsynligheden for, at dine budskaber fanger målgruppens opmærksomhed, som får dem til at skride til handling.

Udover at give en dybere forståelse af målgruppen har brugerundersøgelser også den fordel, at de kan identificere eventuelle indvendinger potentielle kunder har. Ved at kende til målgruppens indvendinger mod at købe dit produkt, er det muligt at neutralisere dem. 

Produkt- og serviceforbedringer

Brugerundersøgelser giver ikke kun indsigt i, hvordan du kan forbedre dine markedsføringsindsatser, men også hvordan du kan forbedre selve produktet eller servicen. Når du reagerer på brugernes feedback og implementerer forbedringer, skaber det en positiv oplevelse, der kan forstærke dit brand.

Ved at indsamle feedback løbende kan du undgå at skabe eller markedsfører produkter eller services, der ikke opfylder behov og ønsker hos din målgruppe. Det reducerer risikoen for et mismatch mellem produktet og målgruppen, hvilket er afgørende for succes.

Pige, der er ved at undersøge noget

Nye muligheder og trends

Brugerundersøgelser kan også afsløre nye muligheder og trends, som du måske ikke var opmærksom på. Den opdagelse kan give dig konkurrencefordele og åbne døre for nye muligheder. Det er muligt at sammenligne din virksomhed med konkurrenterne, så du kan få indblik i, hvordan brugerne opfatter din virksomhed i forhold til andre på markedet.

Ved at få flere indsigter gennem brugerundersøgelser er du bedre rustet til:

  • At give din målgruppe de informationer, de efterspørger
  • Positionerer dig og skabe gode resultater
  • Skille dig ud fra dine konkurrenter

Ved konsekvent at indsamle feedback fra brugerne får du ikke kun indsiger, du får også muligheden for at reagere proaktivt på ændringer over tid.

Fra indsigt til strategi

Indsigter i målgruppen er afgørende for at skabe et solidt grundlag for din virksomheds strategiske beslutninger. 

En strategi baseret på målgruppeindsigter kan give en mere præcis placering af dine produkter online. Ved at forstå, hvad der motiverer og appellerer til dine kunder, kan du positionere dine produkter eller tjenester på en måde, der taler til dem.

Ved at forstå og kende målgruppen kan du målrette din markedsføring, så den virker.

Vil du vide mere om dine kunder og konkurrenter? Ræk ud til mig her.

Laura Riis Frederiksen

Marketingkonsulent
i Ørskov Gruppen A/S

Laura Riis Frederiksen

Send mig en mail
Eller ring 20 72 15 86